Skadevoldere ved nyplantning

Nyplantede træer er udsat for mange farer. Herunder har vi beskrevet de vigtigste skadevoldere og lidt om hvordan man forebygger / bekæmper dem.

 

 

Nåletræ

- Nåletræssnudebiller

Nåletræsnudebillen er en af de alvorligste skadevoldere i nyplantet nåletræ. Den er 8-13 mm lang, sort og har pletvis gul behåring.

 

Hvor findes nåletræsnudebillen?

Den lever især på solbeskinnede, græsdækkede kulturarealer i skoven, hvor den yngler i friske nåletræstød.

Netop derfor er renholdelse omkring planterne ekstra vigtigt for nåletræsbeplantninger i skov.

 

Hvad skade gør nåletræsnudebillen?

De voksne biller gnaver barken på de unge nåletræer. Træerne dør, hvis gnavet går hele vejen rundt om stammen. Mange planter dør dog efter langt mindre gnav, idet de er sårbare efter udplantningen.

 

Sådan begrænses skaden

Det sikreste er at beskytte planterne kemisk, ved sprøjtning i foråret.

Rodhalssprøjtningen udføres som punktsprøjtning med en almindelig rygsprøjte, og påføres ved plantebasis.

Vi anbefaler at anvende AXIENDO 2,5 WG 2-8% opløsning. Vandmængde: 75-100 l/ha.

1 behandling ved udplantning, samt evt. 1 behandling 2. år efter udplantning.

 

Husk også at behandle efterbedringsplanter.

Du kan finde produktoplysninger og vejledninger på sprøjtemidler her: http://www.middeldatabasen.dk/

 

 

- Neonectria (Ædelgrankræft)

Der bliver talt meget om Neonectria i nordmannsgran, og vi har som følge heraf lavet en forebyggende behandling af alle vores nordmannsgran, så de er beskyttet lige efter udplantningen.

Sunde planter i planteskolen

Sundt topskud

Nobilis angrebet af neonectria

 

Hvor findes det?

Neonectria angriber flere abies arter (ædelgranarter), men er særligt set på nordmannsgran og nobilis.

 

Hvordan ser det ud?

Typiske symptomer er røde skud, døde kviste og grene, kræftsår med dødt væv under barken og kraftigt harpiksflåd. Når angrebet er forløbet over nogle år står træerne med døde nøgne grene og evt. også med døde toppe.

Svampen angriber træer i alle aldre så både juletræer, skovtræer og prydtræer er i risiko for angreb.

Sygdommen optræder ofte i sammenhæng med angreb af ædelgranstammelus. Man mener at lusenes sugning på grenene giver indfaldsveje for svampen. Man bør derfor være opmærksom på at få bekæmpet angreb af lus og ædelgranbarkbiller for at prøve at undgå smittespredning.

 

Sådan begrænses skaden?

Bekæmpelse sker først og fremmest ved at fjerne angrebne træer. Dette bør foregå i tørt og koldt vejr om vinteren eller tidligt forår.

Grene og toppe bør køres til forbrænding, mens stammerne (tømmer) normalt ikke udgør nogen smittefare. Flisbunker der ikke kan køres til forbrænding med det samme bør placeres mindst 100 meter fra bevoksninger med modtagelige arter.

 

 

Løvtræ

De væsentligste skadevoldere i løvtræskulturer er mus, hjortevildt og harer. Hertil kommer nogle tilfælde, hvor fugle (duer) kan volde problemer i såningskulturer og mosegrise, der kan overgnave selv armstykke træer lige under jordoverfladen.

 

Vildtbid.

Vildtbid fra hjortevildt og harer er oftest den største skadevolder for nyplantninger i løvtræ.

Hjortevildt bider stort set alle arter, mens harer overvejende er et problem i bøg. 

Hegning er derfor oftest nødvendigt, da vildtet bider træerne både sommer og vinter.

 

Mod vinterbid kan man smøre træernes topknop med et vildtafskrækningsmiddel. Behandlingen skal gentages år efter år, indtil træerne er over bidehøjde.

Ved stor vildtbestand er behandlingen ikke altid effektiv.

 

Fejeskader.

Opstår ved at geviret/opsatsen gnubbes mod planten. Råbukken ynder fingertykke træer, mens kronhjorten fejer på træer op til 15 cm tykkelse.

Fejet optræder i april - maj (juli - august for kronhjort) på især ask og evt. ær og bøg.

Planterør på enkelttræer kan her ofte være en billig og effektiv løsning.

Mod fejning kan også opsættes en fejestok.

 

Mus kan volde meget store skader i unge kulturer. Især i selvforyngelser i bøg og såningskulturer af eg, men også en etableret løvtræskultur kan fuldstændig ødelægges af mus.

Markmusen ynder at gnave på træets bark op til 15 cm over jorden. Gnavet forekommer hovedsageligt på
træer op til 5 cm tykkelse, men også tykkere træer gnaves.

Musene elsker en tyk græspels, og risikoen minimeres derfor ved bekæmpelse af græsset med renholdelse.

Alternativt kan skovtjære smøres på rodhalsen for at afskrække musene. Træerne smøres i oktober-november, da musene gnaver træerne om vinteren. Behandlingen må oftest gentages det følgende efterår.