Sælges i bundter med 50 planter
Tørst (Rhamnus frangula) anvendes i skovbryn, skovrejsning, vildtplantning og læplantning.
Veddet er blødt og gulligt med rød kerne.
Blomster og bær i forskellige stadier ses samtidigt på planten.
Tørst er en god biplante, som har både nektar og pollen.
Hele planten er giftig.
Form: Tørst er en stor busk med krukkeagtig vækst - kan blive 2-5 meter høj.
Bark: På unge grene gråbrun og på ældre grene og stammen mørkebrun til sort med markante lyse porer.
Blade: Ovale, kort tilspidsede, helrandede, fjernervet med 5-8 nerver.
Høstfarve: Gul.
Blomster: Små hvidgrønne i bladhjørnerne, blomstrer fra juni til oktober.
Frø/frugter: Først røde senere sorte bær som modner fra september til november.
Årlig tilvækst: 20-40 cm
Lys: Vokser både på lysåbne steder og i skygge.
Vind: Tåler meget vind.
Salt: Tåler lidt salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund. Velegnet på de dårligere jorder.
Frost: Tåler kulde