Sælges i bundter med 50 planter
Almindelig syren (Syringa vulgaris) anvendes i skovbryn, læplantning og vildtplantning.
Barken er først grågrøn og senere grå og furet.
Syren blomstrer i maj - juni, ofte med en meget overdådig blomstring.
Alm. syren rodskyder en del, og derfor bør man nok overveje om man ikke i stedet for skal købe podede syrener til en alm. villahave.
Syren tåler at blive klippet ned til basis, hvilket kan være en god måde at forynge planterne på.
Form: Syren er en stor busk ca. 4-5 m høj, opret med grove grene og forholdsvis få sidegrene.
Blade: 5-8 cm lange, ovale til hjerteformede, oversiden er glat og friskgrøn til olivengrøn og undersiden er lysegrøn.
Høstfarve: Brunlig
Blomster: Lyslilla til purpurviolette (hvide kan dog forekomme) i store endestillede klaser med stærk og god duft.
Frø/frugter: Aflange brune kapsler i klaser, som sidder længe på planten.
Årlig tilvækst: 20-40 cm.
Lys: Sol til let skygge.
Vind: Tåler vind.
Salt: Tåler salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund.
Frost: Tåler kulde.
Velegnet som uklippet hæk. Planter pr. meter: 2 stk. (til hæk)