Sælges i bundter med 50 planter
Mangeblomstret rose - Japansk klatrerose (Rosa multiflora) anvendes i skovbryn, læplantning og vildtplantning.
Rosa multiflora har en behagelig krydret rosenduft.
Hybenene på mangeblomstret rose kaldes også mariebær og bruges til dekorationsformål.
Rosa multiflora bruges som grundstamme til forædlede rosensorter og sætter ingen eller ganske få rodskud.
Form: Mangeblomstret rose er en lille til middelstor, op til 3 m høj busk med åben og udbredt vækst. Hovedgrenene har kun få sidegrene og kun ganske få torne.
Bark: Barken er først lysegrøn, senere brunlig og til sidst svagt opsprækkende, med ingen eller ganske få torne.
Blade: Uligefinnede med ægformede lysegrønne småblade.
Høstfarve: Gul
Blomster: Flødehvide samlet i rigtblomstrende endestillede toppe, de har en behagelig krydret rosenduft, blomstrer i juni-juli.
Frø/frugter: Frugterne er små orangefarvede ægformede hyben.
Årlig tilvækst: 30-50 cm.
Lys: Sol.
Vind: Tåler vind.
Salt: Tåler nogen salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund.
Frost: Tåler nogen kulde.
Se også:
Blågrøn rose (Rosa dumalis) - Klitrose (Rosa pimpinellifolia) - Æblerose (Rosa rubiginosa) - Virginiarose (Rosa virginiana)