Sælges i bundter med 50 planter
Blågrøn rose (Rosa dumalis) anvendes til plantning ved sommerhuse, i skovbryn, læplantning og vildtplantning.
Grenene er besat med kraftige krumme torne.
Blågrøn rose giver en god bunddækning.
Er velegnet til kystklima og er naturligt forekommende i det meste af landet indtil 100 m fra vestkysten. Vokser naturligt på lysåbne arealer som overdrev, tørre skrænter, klitter og klitheder.
Sammen med klitrosen er den velegnet til at plante ved sommerhuse i de jyske klitområder.
Hybnene kan anvendes til marmelade og er rige på C-vitamin.
Form: Blågrøn rose er en lille tætgrenet kuppelformet busk med overhængende grene, sætter få rodskud, op til 2 m høj.
Bark: Grenene er besat med dels flade korte torne, dels længere kraftige krumme torne.
Blade: Blågrønne sammensatte uligefinnede med 5-7 småblade.
Høstfarve: Gul.
Blomster: Vellugtende ret store lysrosa med hvid midte i maj - juni.
Frø/frugter: 2-3 cm lange orangerøde til mørkerøde ægformede hyben, som efter nattefrost hurtigt bliver bløde og rådner, fuglene æder gerne de modne hyben.
Årlig tilvækst: 20-30 cm.
Lys: Sol.
Vind: Blågrøn rose tåler vind.
Salt: Tåler salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund, er dog ikke så god på sur jord.
Frost: Tåler nogen kulde.
Se også:
Mangeblomstret rose (Rosa multiflora) - Klitrose (Rosa pimpinellifolia) - Æblerose (Rosa rubiginosa) - Virginiarose (Rosa virginiana)