Sælges i bundter med 50 planter
Skovfyr (Pinus sylvestris) er meget anvendt i skovplantninger.
Barken er på yngre træer grålig og ru, senere afskallende i tynde flager og til sidst opsprækkende og dybt furet, foroven på stammen bliver barken med alderen rødlig.
Grenene på den nedre del skygges efterhånden væk af de øverste grene og dette giver et åbent træ hvor man tydeligt ser den rødlige bark.
Skovfyr kan blive gammel, i Danmark kendes træer på over 200 år og i Sverige kendes træer på over 700 år.
Form: Skovfyr er et stort oftest enstammet træ op til 20-30 m højt, åben grenbygning, som ældre uregelmæssig skærmagtig krone.
Nåle: 4-8 cm lange blågrønne nåle som blive siddende i 2-3 år.
Høstfarve: Stedsegrøn.
Blomster: Hunblomsterne sidder i spidsenpå årets langskud og hanblomsterne sidder på den nederste del af langskuddet.
Frø/frugter: 3-7 cm lange gråbrune kogler som først modner 2. år.
Årlig tilvækst: 20-30 cm.
Lys: Sol.
Vind: Tåler meget vind.
Salt: Tåler noget salt.
Jordforhold: Mager til let jord.
Frost: Tåler kulde.