Sælges i bundter med 50 planter
Dværg bjergfyr (Pinus mugo var. mughus) anvendes på de dårligste jorde, til "bunddække" og til læ i sommerhusområder da den er vindfør og kan gro på meget dårlig jord.
Barken er først glat, senere gråbrun.
Knopperne er 5-6 cm lange, brunlige med harpiksovertræk.
Velegnet til uklippet hæk/hegn, hvor der plantes 2-4 planter pr. meter, og som "bunddække" hvor der plantes 4-7 planter pr. m2.
Anvendes også som klippegrønt, fyrretop fra bjergfyr anvendes i krukker og som vinterdækning i haven.
Klip fra dværg bjergfyr giver selvfølgelig ikke så lange grene som klip fra alm. bjergfyr.
Form: Dværg bjergfyr er en lille langsomt voksende busk op til 2 m høj. På dårlige voksesteder som i klitområder nær kysten ofte kun 1m.
Nåle: Mørkegrønne, sidder 2 sammen, 3-8 cm lange, svagt drejet, nålene bliver 3-5 år gamle afhængigt af vækstvilkår.
Høstfarve: Stedsegrøn.
Blomster: Hunblomsterne sidder på enden af et år gamle skud, de er røde og oprette, hanblomsterne sidder ved basis af skuddet.
Frø/frugter: 4-5 cm lange kegleformede kogler, det første år er de grønne, det andet år er de gråbrune.
Årlig tilvækst: 10-20 cm
Lys: Sol.
Vind: Tåler vind.
Salt: Tåler salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund. Velegnet på de dårligste jorde.
Frost: Tåler kulde.